Jeg er som besat. Af at handle lokalt. Faktisk har jeg været det gennem hele mit voksne liv. Men besættelsen har taget til i styrke over de seneste tre år, hvor jeg har boet i Dragør.
Det startede i sin tid på Islands Brygge, hvor jeg mærkede skylden helt ind i knoglerne, da den første lille øko-købmand åbnede, men ikke overlevede længe. Konkurrencen med supermarkederne om hjørnet og et langvarigt stilladsarbejde udenfor købmandsdøren hjalp nok heller ikke. Men jeg burde have handlet der mere.
Da jeg boede i en lejlighed i Ørestaden, var jeg skamfuld, da en øl-bar kun kortvarigt lyste op i det, der dengang var et temmelig øde betonlandskab. Og senere – i den anden ende af Ørestaden – var det på mine skuldre, at en skøn restaurant i kort gåafstand fra vores rækkehus ikke holdt snuden oven vande. Vi burde have spist der noget mere.
Her i Dragør er det nemt at handle lokalt. Jeg føler mig som hensat til den jyske hjemstavn, når jeg – uanset om jeg er i en tøj- eller legetøjsbutik, i Matas, på apoteket eller i et supermarked – får en service, man i København kun kan drømme om. Altid tid til hyggelig sludder. Og et godt råd om kvalitet, størrelser og mærkningsordninger.
Oftest bliver man rådet til at besøge en af de andre butikker i byen, hvis de ikke lige har det, man søger. Jeg har flyttet både frisør og tandlæge til byen efter 20 års tro tjeneste over for andre på Islands Brygge. Og jeg er vild med, at jeg kan få alt fra fem frække fiskefrikadeller og lækre kager til saftig sushi og burgere, sprøde spidskål og smagfulde æbler med få tråd i cykelpedalerne.
Den dårlige samvittighed sniger sig dog ind, når jeg – trods mange dagligvarekøb i byen – tyr til et større weekend-indkøb via Nemlig, fordi det letter familielogistikken. Ligesom jeg nærmest sniger mig ind i kiosken for at hente pakker, hvis jeg ikke lige har kunnet finde en dims, vi har brug for, lokalt.
For jeg vil med hele mit hjerte støtte det lokale. Være en del af den sammenhængskraft, vi alle har ansvar for. Hylde de mange dygtige og engagerede ildsjæle og erhvervsdrivende, Dragør har – og som du kan læse om i denne og mange andre udgaver af Dragør Nyt.
Alligevel er jeg kommet til den konklusion, at det må være slut med besættelsen. Ja, jeg har et ansvar. Du har et ansvar. Men alle er nødt til at have hverdag og økonomi til at hænge sammen og købe det, der giver mening, hvor det giver mening.
Det vigtigste argument for at droppe besættelsen har jeg faktisk fra en forretningsdrivende på Kongevejen. Hun ønsker ingen almisser og kan ikke bruge dårlig samvittighed til noget. Køb hos mig, fordi jeg har det bedste udvalg og den bedste service, siger hun.
Og det er sund fornuft. Vi skal købe lokalt, når vi kan, fordi det simpelthen er det fedeste. Besættelsen hjælper ikke nogen.
KMJM